|
Dejlige lyse rum i de renoverede boliger på Sortesøvej
Flere af de gamle boformer på Sortesøvej har nu gennemgået en tidssvarende renovering, så beboerne har eget bad og toilet i tilknytning til deres værelse.

I den fælles opholdsstue, som deles mellem husets otte beboere, er der mulighed for sociale aktiviteter og samvær i afskærmede grupper efter individuelle behov.

Centralt i landsbyen ligger Forsamlingshuet med svømmesal, fitness center, festlokaler, kantine og storkøkken. Desuden findes værksteder for medarbejdere til bygningsvedligehold og reparation.
Af tilbud i udendørsarealerne kan nævnes: - grillhytte, gedehegn, isbod, café, boldbaner, kørestolsgynge, naturinstrumenter, bålplads, festivalplads, væresteder til udegrupper (hytter), natursti, bådebro, vandcykler, Beboernes Hus (værested med aktiviteter) og sansehus Guldhornet (Snoezelhus). |