
|
| |
|
|
|
Relationer skaber livskvalitet for Sølunds beboere At bo i Landsbyen Sølund giver beboerne livskvalitet gennem nærvær, kærlighed og fællesskab med andre. For et par år siden offentliggjorde pressen skjulte optagelser fra boformen Strandvænget. Efterfølgende fulgte politiske udtalelser om, at samfundet skal afvikle store "institutioner". Det opstillede alternativ for beboerne er at flytte ud i selvstændige boliger. Selvstændige boliger kan være rigtig gode for mange, men der vil altid være beboere der har brug for noget andet.
Beboeren har krav på kvalitet i relationenFlere af vores beboere har kommunikative vanskeligheder. Beboerens selvbestemmelse i samvær med andre, imødekommer vi gennem medarbejdere med indlevelse, faglig ballast og viden om personen, dennes livshistorie, udviklingshæmning og handicap. Viden medarbejderen kun opnår ved udvikling i et fagligt velfunderet miljø.
Samværet er tilpasset den enkelteFlere af Landsbyens beboere tåler, på grund af deres udviklingshæmning, kun afpasset social kontakt. Mestrer beboeren ikke samværet med medbeboere, er personalet garanten for at imødekomme det dybereliggende behov for menneskelig kontakt: som er en forudsætning for livskvaliteten.
Livskvalitet og faglig ballast er forbundetMedarbejderen skaber de trygge rammer, hvori relationen kan finde sted på beboerens egne præmisser. Det forudsætter medarbejdere, som bruger sig selv og sin personlighed. Fodfæste i et fagligt bagland er derfor garant for personalets udvikling.
Den faglige ballast er til stede gennem mange fagekspertiser i Landsbyen Sølund.
Nordmændene returnerer til faglige miljøer Nordmændene har i en årrække gjort sig erfaringerne med beboere, som flyttede fra store boformer og ud i selvstændige lejligheder. Erfaringerne viser, at der for de svageste mennesker i samfundet er brug for kompetente medarbejdere og miljøer med fagligt fundament. Nordmændene oplevede at både beboere og medarbejdere blev ensomme. De arbejder nu på at genetablere de fordele større boformer giver. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|